Fredag d. 2 / 8 - 2024

I dag skal vi så videre og vores plan er at sejle til Kalvehave og blive der til i morgen . Det er en tur på lige omkring 2 timer . I dag har de lovet skyet vejr men kun mellem 1 og 4 ms , så det er perfekt vejr at sejle i . 

Vi lægger fra ca. 8.40 og lægger Vordingborg bag os 

Snart er vi ved at være ved Farøbroerne .

Mens vi har sejlet , har vi studeret vejrudsigten for både Faxe bugt og Køge bugt . I går så det ud til at det ville blive det bedste vejr i forhold til vinden , i morgen lørdag , men så , så vi at det havde rykket , således at vi ville få det bedste sejl vejr i dag og planer er til for at kunne ændres . Ergo bliver vi enige om at sejle helt til Køge i dag .  Vi får ikke noget bedre vejr foreløbig .

Her er så Mønbroen med                                                                                 Kalvehave havn , lige på den anden side .

Vi kommer ud i Bøgestrømmen , hvor vandet næsten står helt blankt .

Der er mange bøjer ,til at afmærke sejlrenden her i Bøgestrømmen . Ved siden af sejlrenden er der meget lavt vand , så derfor står de nogen steder meget tæt .

Vi kommer fri af Bægestrømmen og sejler op imod Stevns og kommer på nogen afstand forbi Rødvig , som blev meget hårdt ramt under stormfloden sidste år .

Og videre op forbi Stevns klint og Højerup Kirke , som delvis , står tilbage .

Videre op mod Bøgeskov havn , som ligeledes er under genopbygning efter stormfloden 

Så har vi bare ca. 2 timers sejlads tilbage , til Køge .

Selv om de havde lovet mere skyet vejr , har vi set en del til solen og vejrguderne holdt hvad de forudså , næsten ingen vind . Da vi nærmer os Køge , siger vores vejrstation bare 0,6 ms.

Udefra bugten , kan vi se Køges nye badehotel .

Vi anløber Køge Marina , efter 8½ times sejlads 

Vi kan ikke ligge på vores plads , da den jo er blevet for smal , efter de rammede pæle ned i enderne af flydebroerne , så vi lægger os langskibs på katamaranens plads . Vi havde mødt den på vejen , nede ved Bøgestrømmen , men var der i tvivl om det var den og det var det så heldigvis .

Vi er nu tilbage , efter at have sejlet i 9 uger , med mange gode oplevelser , trods alle udfordringerne undervejs .