Søndag d. 30 / 6 - 2024
I dag startede vi med at spise friskbagte rundstykker og blødkogte æg . Det små regnede fra morgenstunden , men de har lovet opklaring i løbet af formiddagen . Vi får spist og luftet hunde og det var holdt op med at regne . Vejrudsigten siger tørvejr til en gang i aften og op til 22 grader , med ca. 5 ms fra NV .
Vi lægger fra kl. 10.55 og dagens mål er Deventer .
Autopiloten har åbenbart forstået et eller andet , med alle mine forsøg , den har i hvert fald besluttet sig for at samarbejde , hvilket gør det meget nemmere at styre i uroligt vand .
Vi sejler forbi Doesburg .
og Zutphen og en af flere små personfærger der sejler fra den ene bred til den anden , med eller uden kabler under .
Der er lidt forskelligt at se på .
Vi observerer den mystiske båd , der stadig følger efter os .
Klokken 14.40 lægger vi til i Jachthaven Deventer , efter gennem telefonsamtale at have fået anvist , hvor vi skulle ligge .
Da vi sejlede ind i havnen , kunne vi se at der lå en båd ved anmelderbroen og ventede ( en svensk båd fra Norkøbing ) , så jeg tænkte , at så måtte jeg ringe og som tænkt så gjort . Jeg bad om plads anvist , til os men også Mats og Lotta .
Det var ind imellem en meget blæsende sejltur , vores vindmåler gik fuldstændig amok , da der ind imellem kom nogle store blæsende områder , hvor vinden var oppe på 8 - 9 ms hvor der så også var bølger på Geldersche Ijssel . Vi har i dag også set en del sportsbåde , der kom sejlende nordfra .
Til aften gik vi op og spiste på havnens restaurant , som også lå på vandet .
Vi spiste rumpsteak med kryddersmør , pebersovs , salat og pommes . Det var rigtigt lækkert .
Vi skulle så også lige smage en Hollandsk specialitet , Bitterballen . De smagte godt .
Opret din egen hjemmeside med Webador