Fredag d. 21 / 6 - 2024
I dag ser det ud til at det skal være gråvejr hele dagen , de har lovet regn , men temperaturen er ok .
Vi lægger fra ved liggestedet i Bad Essen kl. 9.20 og lister stille og roligt videre vestover . Vi sejler ikke ret stærkt , til at starte med , fordi vi ikke vil ligge i skruestrømmen fra en lægter , men efter nogle km sætter vi hastigheden til at være , lige omkring 5 knob . 1 knob = 1852 meter . Selv om det er gråt , er det stadig et smukt landskab vi sejler igennem .
Alternative drivhuse . Ænder der snadrer .
Lidt forskellige huse .
Lige omkring kl halv 3 lægger vi til i Marina Recke , hvor vi sidste gang var for 5 år siden . Siden vi var her sidst , har de fået lavet en gæstebro , hvor man kan ligge langskibs , så der lægger vi os selvfølgelig .
Det er en hyggelig lille havn , hvor der selvfølgelig er et spisested og fra onsdag til søndag er der BBQ og det skulle vi selvfølgelig op at smage på . I dag var der så også et lille band der spillede , hvilket faktisk lød rigtigt godt .
Vi havde fået plads i fass 3 , det lignede store tønder . Faktisk rigtigt hyggeligt .
Og så fik vi turens første Erdinger Dunkel . De andre steder vi har været , har de ikke haft dem .
Opret din egen hjemmeside med Webador