Tirsdag d. 18 / 6 - 2024
Vi er oppe som vi plejer og mens vi drikker morgenkaffen taler vi om at vi skal se om der er et sted i nærheden hvor vi kan købe noget mere olie . Vi GOOGLER og ser at der ligger en BAUHAUS ikke så langt derfra og ser også at de har den olie som vi skal bruge , så det er dejligt . Jeg vælger selv ( Ken passer på hundene imens ) at gå til BAUHAUS og da jeg er på vej ud , siger Ken , at hvis de har et batteri til gummibåden , om jeg så ikke lige kan købe det også og så lige en lader til batteriet . Hvis det var kunne jeg tage en TAXI tilbage til båden . Jeg fik købt 10 liter olie , en lader og et 60 ah autobatteri og spørger så til om de kunne ringe efter en TAXI til mig , men der er lang ventetid , så jeg vælger at gå .
Vel tilbage i båden , dog lidt træt i skudre og hænder , er vi klar til at sejle videre kl. 12.
Vi sejler det sidste stykke gennem Hannover .
Så er vi ude af Hannover og landskabet åbner sig op og viser sig fra den smukke side .
Efter at have sejlet bare 2 ½ time i dag lægger vi til ved et liggested ved Haste . Himlen er begyndt at ligne noget der trækker sammen til regn . Vi får luftet hundene mens det endnu kun drypper og ganske kort tid efter at vi er gået ombord styrtregner det . Da det endelig holdt op med at regne , måtte Ken ned og tømme gummibåden for vand med en manuel hævertpumpe , da batteriet endnu ikke var blevet monteret til lænsepumpen i gummibåden . Der var så meget vand i den at det stod op over bundpladen .
Desværre har vi ingen måling , på hvor meget regn der kom , men hvis det ikke var skybrud , var det i hvert fald tæt på . Ken har monteret ny vejrstation , mens vi lå i Haidanger , men regnmåleren blev ikke monteret .
Opret din egen hjemmeside med Webador