Tirsdag d. 16 / 7 - 2024
I dag starter vi op kl. 9.40 og lægger fra 10 minutter senere . Det er tæt på at vandstanden er på det højeste og snart vender mod ebbe . Vi sejler omkring 6 knob og kan godt mærke , at tidevandet ikke helt er vendt til vores fordel endnu . I dag blæser det også en del , men det er lunt og solen skinner . De har dog meldt risiko for regn og tordenbyger i eftermiddag / aften .
Vi sejler igennem spærreværket på Untere Hunte og er snart ude på Weser ,
Ude på Weser passerer et flodkrydstogtskib
og vi sejler forbi den havn , som vi i går havde talt om at skulle ind i . Hvis vi havde været derinde , er jeg ikke sikker på , at de havde lukket os ud , med den høje vandstand .
Nu er vi ved at have tidevandet med os og i stedet for de ca. 6 knob , logger vi mellem 6 og 9 knob .
Her passerer vi Brake .
Stort havne / industriområde . Kernekraftværk .
Vi kommer til Bremerhaven og bliver sluset ind i Neuer Hafen Bremerhaven . Jeg / vi har valgt denne havn , da vi så undgår at skulle sluses med de store skibe , da slusen kun er for sportsbåde og samtidig har jeg læst positive anmeldelser om denne havn .
Vi lægger til kl. 13.10 .
Det er igen en havn , tæt på by og på den anden side af havnen , er der et dige ud mod Weser .
Til aften kom der en ordentlig byge , som dog var hurtigt forbi og ingen torden , endnu . Vi bliver her til på torsdag
Opret din egen hjemmeside med Webador