Tirsdag d. 9 / 7 - 2024
I dag var planen , at vi skulle sejle videre på Winschoterdiep og fortsætte videre af Westerwoldse Aa hvor der er flere selvbetjente broer og en selvbetjent sluse , men jeg fandt ud af , at men skulle have fat i en nøgle til dette formål , som kunne fås i en havn i Rensel . men ikke nok med det har de lovet vind med vindstød på min. 10 ms og i forhold til det , er der intet at ligge til ved , når vi når til den sidste sluse ud til Dollard og herfra vil der være rigtigt langt til Emden , ved udmundingen af Ems , med tidevand .
Derfor var det her vi havde truffet en beslutning , for til sidst , at tage en ny beslutning .
Vi lægger fra 9.30 .
Vi vender derfor næsen mod Groningen ( det er bare 20 km. ) , og får FLORA til at tage førertrøjen i dag . De andre dage har det været os der førte vej , så nu var det deres tur til at trykke på meldeknapper ved broerne . De slap let over det , for der var en eller to , de måtte trykke på og ellers kørte det bare som smurt , noget hurtigere end i går .
Det er pudsigt , for det vi så i går , sejler vi forbi igen i dag , men fordi vi sejler modsatte vej , ser man noget helt andet .
I Groningen , drejer vi styrbord og er nu på Emskanalen og så er der ca. 29 km til Dalfzijl .
Kanalen her er meget bredere og ikke helt så spændende , men der er ikke ret mange broer og vi må sejle noget hurtigere . Det er et fladt terræn med masser af marker med landbrug . Vi ser mange køer på markerne .
Flere steder er der pyntet op med guirlander med orange flag .
Klokken 14.45 lægger vi til i Jachthaven`t Dok
Det er rigtigt lummervarmt , men de har lovet risiko for torden og regn i nat , nu må vi se hvad det bliver til .
Vi går op på et cafeteria og spiser aftensmad i dag . Det var ok , men ikke den store kulinariske smagsoplevelse , men vi var sultne .
Opret din egen hjemmeside med Webador