Torsdag d. 20 / 6 - 2024
Det er så i dag at jeg skal søge om efterløn og det går jeg i gang med som noget af det første . Jeg er lige gået i gang , da Ken kalder oppe fra agterdækket , at der er nogen der vil tale med mig . Jeg går op og ser at det er wasserschutzpolizei der vil se vores papirer . De findes endnu engang i skønneste orden og vi bliver spurgt til redningsveste . Jeg skynder mig ned og finder vores svømmeveste , da vi har læst at man kan få problemer , hvis der ikke ar helt styr på sejlervestene , hvis de ikke lige er blevet kontrolleret for nylig , det syntes de har helt fint med svømmevestene og de smilede lidt , da jeg også viste dem hundenes redningsveste . Vi fik en mærkat , vi skulle sætte på båden , så andre kunne se at vi var blevet kontrolleret . Nå men jeg fortsætter med min ansøgning !
Vi er klar til at sejle fra Minden kl. 9.40 . Lige uden for Minden er der gang i noget undervisning / afprøvning af brandslukningspumper . og der er også en dejlig lille havn på modsatte side af kanalen , som vi ikke kan erindre at have set før .
Vi sejler videre og der er smukt .
Inde på den ene side af kanalen , ligger der køer og tygger drøv og der er en meget flot stald . ( jeg tror at det var heste der gik der , da vi sejlede forbi for 5 år siden , jeg syntes at det ligner det samme sted .
Landskabet har ligesom ændret sig lidt , og der er smukt , men der er så også lid industri omkring kanalen .
Vi kommer til vores planlagte liggested ved Bad Essen lidt over halv 2 .
Da vi har fortøjret og siddet noget tid , ser jeg i øjenkrogen en stråhat og tænker i første omgang , hvad pokker er det . Det er så en på et paddleboard , der tager det meget stille og roligt . Han ender med at padle ind i havnen , skråt overfor liggepladsen .
Jeg går op på broen , for at få et godt billede af båden og liggestedet og Ken vil så også være med på billedet .
Lidt senere , kommer der en lægter og lægger til og efterfølgende læsser sin bil af .
I dag har vi set flere sportsbåde end vi ellers har set på vores tur , mest tyskere og hollændere men også en enkelt dansk båd .
Opret din egen hjemmeside med Webador